Succes for seniormode og -spissammen på Suldrup Kro
Spissammen og modeopvisning på Suldrup Kro, arrangeret af Sønderup-Suldrup Seniorer, blev en ubetinget succes: Der var tilmeldt 84, så der var godt fyldt op. Modeopvisningen blev vist af Ellen Kristensens Efterf. ved Gitte Laustsen, Nørager. Fem mannequiner var inde 30 gange i alt med forskelligt tøj på, som faldt i god smag for de fremmødte, så der var gang i omklædningen bag catwalken. Efter opvisningen var der mulighed for at studere tøjet nøjere i et andet lokale og det var der mange der benyttede sig af, så mon ikke det hele mundede ud i dét, der ”på godt dansk” kaldes en win-win-situation..?
På billederne herover ses dels et udsnit af dagens store publikum dels en af de veloplagte mannequiner.