Suldrup Skoles 2. klasse-elever kom med ”sundheds-guldkorn” i P4-Nordjylland
2. klasserne på Suldrup Skole havde forleden besøg af DR P4 Nordjylland. Klasserne har siden august været del af Arla-projektet Sund Skole, og Susanne Madsen, som er dansklærer for den ene af klasserne, fortæller, at børnene i interviewet kom med kloge ord såsom:
”Man får ikke ondt i maven, når man spiser sundt” – ”Det er godt, at vi har idræt efter den store spisepause, for så har vi energi til timerne” – ”Det er godt at spise sundt, hvis man vil være god til matematik”.
Projektet fortsætter, så der er mulighed for at have fortsat fokus på, hvornår en skole er sund.