Tag med på juletur til Rebilds tyske venskabsby Gelenau

Annonce

Rebild Kommune tilbyder nu alle borgere (efter først-til-mølle-princippet) en fire dages bustur til kommunens tyske venskabsby Gelenau i det smukke Erzgebirge-område i det tidligere DDR tæt ved den tjekkiske grænse, sydvest for storbyen Dresden. Turen gennemføres 11.-14. december og er alle tiders tilbud til læsere, som gerne lige vil væk fra det danske juleræs nogle dage.

Gelenau, som før kommunereformen i 2007 var Skørping Kommunes venskabsby, ligger i delstaten Sachsen og er en både hyggelig og spændende by.

Det kan alle forvisse sig om på www.gelenau.deReklamelink

I Gelenau er nyt og gammelt blandet. Deltagerne oplever en masse på turen. De tyske julemarkeder er noget for sig selv, og et stort julemarked  i Annaberg besøges på turen.

Noget andet, der er specielt i området omkring juletid, er de levende lys i vinduerne, næsten som vi kender det fra 4. maj om aftenen herhjemme.

En billig tur

Turen til Gelenau er en 4-dages tur i moderne bus. Med tre overnatninger.

Der er afgang fredag morgen 11. december, med ankomst fredag aften, og hjemturen er mandag morgen 14. december, ligeledes med hjemkomst om aftenen.

Der er rundstykker og sandwich på turen derned og sandwich på turen hjem. Deltagerne bor på vandrehjem med bad og toilet på gangene.

Det er billigt: 1250 kr. inklusiv entréer, overnatning, morgenmad hver dag samt aftensmad fredag og søndag. Alle borgere i Rebild kommune, som ikke har været med på turen før, har fortrinsret. Andre kan komme på ventelisten.

Tilmeldingen starter 8. oktober kl. 13.00 på tlf 99 88 77 17 eller [email protected]Reklamelink