Tag med i vildmosen og se GULDSJAKALEN..!
Hvem har ikke lyst til at se den zoologiske sensation GULDSJAKALEN, som forleden blev fotograferet af en amatør-naturfotograf i Lille Vildmose…? – Onsdag er sidste frist for at melde sig til Rebild Turistforenings oplevelsestur i Lille Vildmose torsdag aften i denne uge, den 11. august. Filmfotograf og vildmosepionér Hans Flou er guide på aftenens tur, hvor deltagerne mødes ved Rebildporten på toppen af Rebild Bakker, hvorefter turen går med bus til Lille Vildmose, hvor der er mulighed for at se masser af dyr, fugle, insekter og andre levende skabninger på nærmeste hold – MÅSKE også guldsjakalen, selv om den vist nok er en sky fætter…- Samtidig med at den storslåede natur nydes i fulde drag. Fx kongeørne og elge er inden for rækkevidde. – Se mere på www.rebildturist.dk