To fantastiske år for unge iværksættere i Suldrup Auto Teknik

0

I disse dage er det to år siden Tobias og Jonas Johansen sad i deres køkken og regnede på mulighederne for at overtage bygninger og forretning til et af Suldrups autoværksteder, og præcis den 1. februar for to år siden slog de dørene op til Suldrup Auto Teknik, på Hjedsbækvej midt i Suldrup.
Det har været to år med masser af aktivitet og meget stor opbakning fra lokalområdet, hvor ikke mindst Suldrups indbyggere har vist lokalpatriotisme ved at bakke de to unge iværksættere op. Suldrup Auto Teknik nærmer sig i disse dage ekspedition nummer 3.000, siden de slog dørene op i 2017.

Foruden stor travlhed på værkstedet er der også sket flere om- og tilbygninger i ejendommen, som huser værkstedet.
Der er bygget venteværelse til kunder og ny stor kantine til medarbejderne, der for- uden Tobias og Jonas selv også tæller Magnus, der er ansat som lærling på værkstedet.

Det er svært at forstå

– Når vi ser tilbage på tiden siden vi startede, er det ikke til at forstå, at der er gået to år, men med næsten 3.000 ekspeditioner må der jo være gået noget tid, siger Jonas. Tobias supplerer med en tør bemærkning om, at der jo også har været lange dage, men at det er skønt at være herre i eget hus.

Ny ombygning giver plads
til flere typer reparationer

I de seneste par uger er der bygget om på værkstedet – den gamle vaskehal, som ikke har været i brug som vaskehal i de to år, er ombygget til en integreret del af værkstedet med ny 4-søjlet lift.
Det giver plads til et højere løft af f.eks. kassebiler, og udvider dermed mulighederne for at tage flere typer af reparationer og serviceopgaver ind.
– Den nye lift har givet plads til, at der er flyttet rundt på andre lifte i værkstedet, og der er etableret bedre tilkørselsmuligheder til de eksisterende lifte, fortæller iværksætterne.
– Alt i alt en ombygnin, som giver bedre og mere effektive arbejdsmuligheder for alle os tre mekanikere på værkstedet.

Kom selv og kig..!

Alle kan iøvrigt komme og se ændringerne når Suldrup Auto Teknik ApS fejrer sin
2 års fødselsdag den 1. februar, som det fremgår andetsteds i avisen.
– Vi ser frem til i de kommende år fortsat at yde en god og solid service af alle bilmærker, ligesom reparationer af alle mærker, typer og størrelser af biler kan tilbydes her hos Suldrup Auto Teknik, slutter de to bilfolk, – for som de siger: ”Når din bil fortjener det bedste, så er det hos os det sker”.

Share.

Der er lukket for kommentarer.