Af: Birgitte Wilsted Simonsen, RebildGuide

På mit kontor har jeg et bord, hvor der ligger en stak kaste-stænger fra forskellige hjorte – flest fra kronhjort og dådyr.

Kastestængerne har jeg fået foræret, så jeg har noget at vise frem på mine guidede ture i skoven. At kunne vise den kraftige kastestang på godt 3,5 kg fra en kronhjort eller en skovlformet kastestang fra en dåhjort giver en helt anden forståelse af dyrene og det spændende ved deres gevir.

En gang om årets kaster hjortene deres gevir. Mere korrekt, så løsner geviret sig nede ved hjortens hoved, hvorefter geviret tabes. Hvert gevir består af to adskilte stænger, så en hjort vil således have to kastestænger, der tabes.

Det tabte gevir vil blive erstattet af et nyt og større gevir efter nogle måneder. 

Mens geviret vokser er det dækket af en blød fløjlsagtig hud (basten), men det nye gevir er klar til, der skal kæmpes om hunnerne. Hos de danske hjorte er det kun hannen, der har gevir.

Kronhjort, dådyr og sikahjort kaster alle deres gevir i forårsmånederne, mens vores mest almindeligt (og mindste) hjort rådyret kaster sin opsats om efteråret.

Når hjortene kaster geviret, så lander det i skovbunden, hvor det i løbet af kort tid vil blive spist af blandt andet mus.

En del mennesker gæster skoven i håbet om at finde en flot kastestang at tage med hjem.

Søgen efter kastestænger kan desværre have negativ påvirkning for hjortene, der kan blive skræmt op fra deres skjul eller forstyrret i deres fødesøgning.

Samtidig så er det faktisk ikke tilladt at tage geviret, da dette tilhører ejeren af skoven.

I statsskoven er det Naturstyrelsen, og i private skove er de den pågældende ejer af skovstykket.

Finder man en kastestang på sin tur i skoven, så må man lade den ligge, indtil man eventuelt har fået lov af skovejeren til at tage den med sig.

På mine ture i Rold Skov møder jeg ofte rådyr og kronhjorte. Oftest har det været på ture, hvor der har været anledning til at tage ophold ved en af skovens lysninger.

At opleve hjorte lige så stille gå og fødesøge er en af de oplevelser, jeg sætter størst pris på i skoven.