Udstilling med kunst- og hobbyting lørdag 4. november
Tiden nærmer sig for det årlige kunst- og hobbymarked i medborgerhuset Kig Ind, Nørager. Det løber af stabelen lørdag den 4. november, og markedet er efterhånden blevet en tradition, som altid er godt besøgt.
Det er iøvrigt stadig muligt at tilmelde sig med en stand, og arrangørerne satser på, at der som sædvanlig bliver en god blanding af kunst og hobby. De alsidige udstillere kommer fra et stort område af landet, og hvis man går og sysler lidt i fritiden og gerne vil dele sin hobby med andre, er man velkommen til at lave en stand – det er et marked, hvor alle kan være med. Tilmeldingsfrist er den 28.oktober. De kreative værksteder står sammen med Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind som arrangør for årets kunst- og hobbymarked, og Lokalhistorisk Arkiv, som også holder til i huset, holder åbent for alle interesserede.