Værd at vide om erhvervsleasing af biler og beskatning af fri bil
Sponsoreret artikel
Gør du dig overvejelser om, hvorvidt du skal have firmabil? I så fald er du sandsynligvis interesseret i at vide, hvad det koster at erhvervslease en bil.
De konkrete erhvervsleasing priser
afhænger naturligvis af dit valg af bil, men beskatningen af fri bil bliver beregnet med udgangspunkt i samme satser uanset bilvalg. Derfor er det muligt at regne sig frem til, hvad bilen vil koste.
Nye satser for beskatning af fri bil i 2022
Afgiftens skattepligtige værdi bliver ændret årligt frem til 2025, hvorfor der også er forekommet ændringer i satserne for beskatning af fri bil i 2022
.
I 2022 er satsen på 24 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 21 % af den resterende del af bilens værdi. Det er planen, at de to satser skal blive til én sats i 2025, som vil lyde på 22,5 %, hvilket har til formål at gøre det mere enkelt at beregne beskatningen.
Den nye aftale betyder også, at beskatningen af biler, der har en høj udledning af CO2, kommer til at blive dyrere. Det vil sige, at biler, der ikke kører langt på literen, bliver endnu dyrere at køre rundt i.
Miljøtillægget, der er indregnet i beskatningsgrundlaget, lød i 2. halvår 2021 på 250 %, men i 2022 er dette blevet opjusteret til 350 %.
Beskatningsværdien falder, når bilen bliver 36 måneder
Når din bil runder 36 måneder, reduceres beregningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen – derfor er denne regel meget passende kendt som 75-procents-reglen. Derfor kan der være en skattemæssig fordel ved at lease en firmabil, der har mindst 36 måneder på bagen.
Eksempel: Hvis firmabilen er indregistreret i juli 2022, så vil beregningsgrundlaget blive nedsat til 75 % af nyvognsprisen fra juli 2025 (dog mindst 160.000 kr.).
Kan det svare sig at få firmabil?
Det er svært at give et konkret svar på, hvornår det kan betale sig at få en firmabil.
En tommelfingerregel har altid været, at hvis du kører mange private kilometer, kan det ofte godt svare sig at have en firmabil.
Det er der flere grunde til, men da det ofte også er kutyme, at man får et brændstofkort med i aftalen, er der penge at spare her. Ligeledes vil beskatningsværdien ikke falde eller stige afhængigt af antallet af kilometer, du har kørt.
Af denne grund kan du ende med at have betalt relativt få penge pr. privat kørt kilometer. Ønsker du at køre i en dyr bil, er der ofte et stort værditab i de første år, hvilket kan medføre, at der er endnu flere penge at spare ved at vælge bilen som firmabil.