Vandretur med Dannie Druehyld og Kræftens Bekæmpelse

Annonce

På søndag den 13. juni tilbyder Rebild-lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse en spændende aktivitet for hele familien: Den årlige traditionsrige vandretur i Rebild Bakker med den lokale heks Dannie Druehyld som guide og fortæller.

Mødestedet er RebildPortalen, og der venter deltagerne en mængde gode fortællinger og brugbare oplysninger om naturen og historien på stederne, som passeres undervejs.

Vandreturen varer et par timer og tilrettelægges på dagen, så alle kan være med, afhængig af mobiliteten.

Efter turen er der hjemmebagt kage – eller rettere KAGER i stort udvalg, som nydes i neturen.

Deltagerne skal lige huske at medbringe et tæppe samt drikkevarer til eget forbrug.