Veggerby Seniorer på Fussingø Slot
Forleden var Veggerby Seniorer på tur til Fussingø Slot vest for Randers i det pragtfulde sensommervejr. Turen startede ved klubhuset i Kirketerp, og vel ankommet til Fussingø stod en guide klar til at vise rundt og fortælle om Fussing Slots specielle historie. Fussingø, som i århundreder var i den tyske adelsslægt Scheel von Plessens eje, blev i 1947 konfiskeret af den danske stat, lige som Kalø Slot på Djursland, som en slags tysk krigsskadeerstatning. Tidligere var jordbesiddelsen så stor, at Fussings jorder grænsede op til Tjele Gods’ jorder.I dag er der naturbørnehave i nogle af de tilhørende bygningerlige som Skov- og Naturstyrelsen har lokaler på godset. Guiden fortalte, at en lokal gruppe på 16 personer har renoveret og restaureret det gamle slot, – og besøget sluttede med dejlig kaffe og hjemmebagt kringle og lagkage. Det var en flok tilfredse besøgende der kørte retur til Kirketerp Stadion