VM-guld og verdensrekord til 72-årig Gravlev-atlet

0

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at en sportsudøver fra Rebild Kommune sætter verdensrekor og vinder VM-titler, men det er sket nu: Styrkeløfteren John Terragni fra Gravlev har netop sat ny verdensrekord på 111 kg i bænkpres ved verdensmesterskaberne i klassisk styrkeløft i Helsingborg, Sverige. 

Den 72–årige sportsmand konkurrerede i herrernes ”Master 4”-klasse og i vægtklassen for løftere med en kropsvægt under 74 kg. Her opnåede han super-flotte resultater i samtlige discipliner.  John Terragni klarede 140 kg i squat, og det er hele 5 kg mere end hans hidtidige rekord. Anstrengelserne gav ham bronzemedalje i disciplinen.

Ved at løfte 165 kg tog John Terragni også tredjepladsen i disciplinen dødløft.  Det var en forøgelse af egen rekord med 2,5 kg.

VM-guld og verdensrekord.!

I bænkpres blev det til en guldmedalje og den fornemme titel af verdensmester.  Med sit løft på 111 kg. satte han samtidig ny verdensrekord for aldersgruppen og vægtklassen..

Samlet set blev John Terragni placeret på en flot tredje-plads ved VM med en total på 416 kg, som også er ny danmarksrekord i styrkeløfternes trekamp. 

Kuniyoshi Sato fra Japan og Ernie Parks fra England tog henholdsvis anden- og førstepladsen i det samlede resultat.

John Terragni træner til dagligt i AASK, Aalborg Styrkeløfter Klub.

Share.

Der er lukket for kommentarer.