Flere end 70 interesserede mødte frem i RebildCentret, deraf godt halvdelen landmænd, da Klima Rebild 2017 i sidste uge indbød til foredrag og debat over temaet ”Kan landbruget tjene på klimaomstilling”. – Det var et ualmindeligt godt møde med mange gode indlæg og positiv fremadrettet debat.

FOTO HEROVER: Efter oplæggene var der en livlig debat. Her deltog udover de tre oplægsholdere Carl Christian Pedersen, formand Agri Nord og Thomas Vang Jørgensen. Debatten var positiv og fremadrettet, og nåede langt omkring. Den blev på kvalificeret vis ledet af Henrik Dalgaard, Agri Nord. Et af problemerne blandt mange er lavbundsområderne, der naturligt udleder mere drivhusgas. Spørgsmål om jordfordeling blev rejst. Det kunne blive et vigtigt instrument, ligesom arealanvendelsen f.eks. skovrejsning kunne anvendes som et væsentligt tiltag til begrænsning af klimaproblemerne.

Agri Nord og Økologisk Landsforening havde i fællesskab med Klima Rebild indbudt til offentligt møde på Rebildcentret d. 5.4 med spørgsmålet: ”Kan Landbruget tjene på klimaomstillingen? ” 70 ivrige tilhørere var mødt frem til oplæg og debat. Klimarådets formand Peter Birch Sørensen fortalte, at landbruget står for ca. 20% af den CO2 belastning, vi har i dag. Der skal reduceres i denne udledningen af drivhusgasser, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030. Kvæg bidrager med mest, dernæst svin og dernæst drift og arealanvendelse. Der er med andre ord meget at komme efter hele vejen rundt.

Spørgelysten var stor og som en af deltagerne bemærkede bagefter: ”Det var et spændende møde, hvor man fornemmede en lyst til at tage fælles ansvar for de klimaudfordringer vi står i, i landbruget.

John Hermansen fra Århus Universitet Foulum gjorde opmærksom på, at når klimaforbedringer skal vælges og foretages, skal man samtidig huske at tænke de to andre væsentlige områder ind: biodiversitet og kvælstofudledning. Og pointerede, at de Vandmiljøplaner som er gennemført i Danmark har været positive for klimabelastningen fra landbruget. John Hermansen viste, at det konventionelle og økologiske landbrug har samme problemer med udledningen af drivhusgasser. Det handler om at udnytte bioenergien bedre både i foderet f.eks. fibre, ved bioforgasning og ved biorafinering af nye produkter fra landbruget f.eks. græs. Her er et stort, meget stort potentiale; men det kræver investeringer, interesse og samarbejde også fra foderstofselskabernes side.

Mette Kronborg, Økologisk Landsforening pointerede, at globalt set, vil klimabelastningen stige alene i kraft af den øgede efterspørgsel på kød. Nedsættelsen af drivhusgasserne fra landbruget her i Danmark skal gå på to ben. Der er forbrugersiden: ”Hvad er det vi efterspørger og spiser” – en vegetardag om ugen kunne hjælpe meget – og så er der klimaaftrykket fra bedriften.

Mette Kronborg var helt enig i, at økologisk og konventionelt landbrug har de samme udfordringer i forhold til udledning af drivhusgasser og opfordrede til at samarbejde, om for alvor at komme i gang med klimahandleplaner på den enkelte gård. På baggrund af konkrete handleplaner udarbejdes langsigtede investeringsplaner. Økologisk Landsforening har nu lavet et Klimakatalog med 40 forslag til forbedringer på den enkelte gård. Der rettet sig mod energi, jord og planter, dyr og arbejdsgange. Der er ligeledes tilbud om klimaskoler i lokalområderne.

Klimarådet foreslår et system, der opbygger på de indberetninger bedrifterne allerede indberetter i gødningsregnskabet, således at den enkelte landmand har en ”fortrykt selvangivelse”, hvor også yderligere informationer kan indtastes. Reguleringen kan bygge på tilskud og afgifter, der kombineres, så den enkelte landmand selv har overblikket og kan træffe sine valg.

Klimarådet foreslår en regulering, hvor hver enkelt landmand laver et klimaregnskab og selv beslutter hvilke reduktioner, der skal gennemføres på gården. Man kan sige at princippet er: ”At på sigt skal der gennemføres de klimatiltag, der har den bedste økonomiske effekt for den enkelte landmand”.