Når man siger Horsens, så tænker de fleste nok på Danmarks 8. største by med 56.536 indbyggere. Kulturbyen, der er kendt for kultur, festivaler og events. Ikke mindst på grund af det tidligere statsfængsel, som i dag er omdannet til kulturhuset Fængslet. Her er der både er fængselsmuseum og koncerter med store, internationale rocknavne. Bl.a. Metallica, som flere gange har spillet koncert i Fængslet. Men Horsens er også navnet på en lille landsby i Rebild Kommune.

Efter sidste uges besøg i Møldrup i postnummer 9510 går turen i denne uge netop til Landsbyen Horsens i Rebild Kommune. Horsens ligger tæt ved kommunegrænsen mellem Rebild og Aalborg Kommuner. Blenstrup og landsbyen Gerding hører til de nærmeste naboer, og mod nord løber Lindenborg Å. Her ligger Horsens ganske ugenert i et smukt og bakket landskab. Det er ikke en landsby, hvor bilerne suser forbi på vej fra A til B. Skal man til Horsens, må man følge de smalle og snoede landeveje.

Ægte landsbystemning

Det gjorde jeg også denne sommer, og pludselig lå byen der, markeret med et blåt skilt: Horsens. Den smalle landevej fortsatte rundt om landsbyen, mens Horsens Byvej viste sig at være en smal grusvej, hvor hyggelige huse og store landbrug lå tæt, omkranset af marker og høje, gamle træer. 15 husstande er der i Horsens, og i dem bor der ca. 30-40 beboere. Til landsbyen hører tre landbrug, som producerer juletræer, jordbær, kartofler m.m. Bl.a. er her også kvægbrug. Det var dog hovedsageligt heste, jeg fik øje på, på markerne.

Byens vartegn

Netop heste har da også en ganske særlig betydning i Horsens. I gamle dage hed byen Horsnæs, og i sit værk ”Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie” skrev Klaus Gjerding, at Hors betød hest. Derfor er landsbyens vartegn også en hest. Hesten er skåret ud i træ, og det er ved den byens beboere mødes. Både tilfældigt på gåturen eller til arrangementer.

Klaus Gjerding

For lige at vende tilbage til Klaus Gjerding (for hvem er det nu lige han er?), så blev han også omtalt i portrættet af Gerding, som er nærmeste nabo til Horsens. Klaus Gjerding blev født i Gerding i 1851. Som ung mand rejste han til København for at studere teologi. Her blev han dog ramt af frygtelig hjemve, og derfor gik han i gang med at søge i gamle bøger og skrifter efter optegnelser om hjemegnen Hellum Herred. Optegnelserne samlede han i et manuskript, som efter hans død blev udgivet under titlen ”Hellum Herredes Beskrivelse og Historie”. I dette fortæller Klaus Gjerding meget om Horsens.

Herredsfogeden

På den tid, hvor Klaus Gjerding levede (1851-1880) boede selveste herredsfogeden for Hellum Herred i Horsens. Herredsfogeden var kongens repræsentant. Indtil enevældens indførelse i 1660-61 blev herredsfogeden beskikket af lensmanden. Efter 1661 udnævnte kongen selv sine herredsfogeder. Herredsfogeden i Horsens i slutningen af 1800-tallet har dog været udpeget af Justitsministeriet, som det blev skik efter 1848. I begyndelsen var herredsfogeden kongens repræsentant og dermed også dommer, men i løbet af 1700-tallet blev det ved en række forordninger pålagt herredsfogeden at varetage forskellige politimæssige opgaver, således at han tillige var politimester. Herredsfogedens stilling som dommer og lokal øvrighed blev opretholdt indtil Retsplejelovens trådte i kraft i 1919. Den ophævede herredsfogedembedet og fordelte herredsfogedens opgaver mellem underretsdommeren og politimesteren.

Rebilds dejligste

Og så skynder vi os tilbage til nutiden, inden vi helt forlader landsbyen Horsens. Flere af Horsens’ borgere pendler dagligt til Aalborg, Aarhus og andre større byer for at gå på arbejde, men når de har fri, så nyder de naturen og hyggen i den lille landsby. I al ubeskedenhed står der på www.landsby-rebild.dk under Horsens: ”Her er godt at bo, fordi det er den dejligste landsby i Rebild”. Og der er helt bestemt dejligt i Horsens – ikke mindst på en solrig juli-dag, som den, der dannede rammen om mit besøg i landsbyen.