I Aarestrup har man siden afslutningen af 2. verdenskrig haft den årlige tradition at højtide-ligholde årsdagen for befrielsen efter den tyske besættelse 4. maj 1945, fortæller Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk forening for den tidligere Støvring Kommune: – Helt præcist hvordan traditionen har udviklet sig gennem årene ved vi ikke, men vi ved hvordan den begyndte, idet byens førstelærer og kirkesanger Th. Johansen i sin dagbog skrev:

”Den aften, der blev fred, hejste vi flagene i byen og samledes cirka 80 mennesker ved genfor-eningsstenen, hvor vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og flere fædrelandssange.

Den 5. maj kom 3. og 1. klasse i skole mens kirkeklokken kimede freden ind. Da Niels Jensen var færdig, gik vi med børnene op i kirketårnet, hvorfra vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og ”Nu takker alle Gud”. Det kunne høres over hele byen, helt op til præstegården og op til Jens M. Jensen, og mælkekusken, der kørte fra mejeriet med mælk, sang med på vejen. Om aftenen samledes over 100 mennesker i Forsamlingshuset, hvor vi sang fædrelandssange og salmer”.

I al almindelighed havde Aarestrup ikke mærket noget særligt til krigen bortset fra de almin-delige fortrædeligheder med varemangel, indskrænkning i trafikken, lejlighedsvis gennemfart af tyske soldater, der købte kager hos bageren og så et udgangsforbud, man i øvrigt ikke tog særlig højtideligt. Dog var der én begivenhed, der gjorde et enormt indtryk på byens borgere. Det var da et britisk bombefly styrtede ned tæt ved byen ude i Torstedlund Skov natten mel-lem 20. og 21. april 1945, altså kun et par uger før krigens afslutning. Elleve unge soldater mistede livet ved den lejlighed.

Ligene af de omkomne blev af tyskerne kort efter nedstyrtningen fjernet, og ingen vidste, hvor de var begravet. En mindesten, kaldet ”Flyverstenen” blev rejst på nedstyrtningsstedet i efteråret 1945.

Fundet af hunden Svendsen

Der blev gættet på, hvor de omkomne var begravet, men selv om der blev ledt ihærdigt efter dem, blev de ikke fundet. Det var først over to år senere, nemlig 14. juni 1947, at skovarbej-der Kristian Kristensen gik i skoven på nedstyrtningsstedet med sin hund ved navn Svendsen, at mysteriet blev løst. Hunden fik færten af noget, begyndte at grave, hvilket gjorde Kristian interesseret, så han stak sin stok ned i jorden på stedet, og kunne på stanken konstatere, at han havde fundet de omkomne, som folk fra Aarestrup fik gravet op i løbet af natten. Dagen efter blev de døde lagt i kister, hentet fra Hobro og Randers. I løbet af kort tid ankom britiske ek-sperter, som formåede at identificere halvdelen af de omkomne med sikkerhed. 22. juni blev de begravet under deltagelse af 600 mennesker på Aarestrup Kirkegård. Sognepræst Harald Davidsen, der stod for begravelsen, talte ud fra Nordahl Griegs ord ”De gav det bedste, de døde, de ukendte venner. De gav os en dag til at bruge, rakt med forkullede hænder”.

Mindet om denne begivenhed er siden da koblet på den årlige befrielsesgudstjeneste, idet der efter gudstjenesten lægges krans på de omkomnes grave, der findes vest for kirkens tårn.

Den, der lægger kransen, har altid været en person med tilknytning til begivenhederne tilbage i 1945 og 1947.