Årets Terndrupborger og bilboksning tiltrak publikum fra både nær og fjern

0

I pinsen var der folkefest i Terndrup, og traditionen tro bød programmet blandt andet på bilboksning. I pausen mellem heatsene blev årets Terndrupborger 2015 kåret. Formand for Terndrup Borgerforening Ivar Johansen overrakte prisen til indehaveren af Terndrup Kro, som tog udnævnelsen som et skulderklap: -Tak for anerkendelsen af det store arbejde, vi går og gør, lød det blandt andet i den korte takketale. Inden krofolkene skyndte sig tilbage til kødgryderne for at gøre menuen klar til aftenens fællesspisning i teltet ved folkefesten. Vinder af bilboksningen blev for 5 år i træk Søren Ørnbøll.

For nylig var der masser af høj musik, kolde fadøl og motorbrøl i Terndrup, da man i forbindelse med Folkefesten 2015 afholdt bilboksning på parkeringspladsen foran Terndrup Hallen. Sporten går ud på, at to biler mødes i arenaen og, ligesom radiobiler, støder sammen, skubber og puffer i tre minutter eller indtil en af bilerne er ude af stand til at køre. Det er ikke tilladt at have anhængertræk på bilen eller at ramme føredøren hos modstanderen, men ellers er alt tilladt. Publikum var mødt talstærkt op fra både nær og fjern. Der var tilskuere fra både Randers, Lunderskov, Aarhus og en enkelt helt fra Norge. Men også lokalområdet var repræsenteret. Der var naturligvis mange fra Terndrup, men også borgere fra Siem, Blendstrup, Bælum, Mou og Rebild havde fundet vej til bilboksning i Terndrup.

Debuttant

Jesper Nielsen fra Bælum debuterede som bilbokser ved dette års turnering. –Det går sgu fint, sagde Jesper Nielsen efter sin anden kamp. Men kort tid efter måtte han udgå, da hans bil var så medtaget, at den ikke længere kunne køre. Samtidig måtte Mads Sørensen og Jesper Guldbæk trække sig. Herefter var tre biler tilbage i konkurrencen. Den tredje sidste bil i konkurrencen måtte køres fra banen på gaflerne af en truck, hvorefter det var tid til finalen. –Nu skal vi ha’ den med fuld gas indtil lortet det er ødelagt, meddelte kommentatoren. Kort efter var den ene bil dog ukampdygtigt og Søren Ørnbøll kunne udnævnes som vinder for 5 år i træk.

Som reklame for årets arrangement havde bilbokserne lavet en mandekalender

Bilbokserne lavet en mandekalender

Bilboksning er en fast del af Folkefesten i Terndrup

Bilboksning er en fast del af Folkefesten i Terndrup

Gaffeltrucken her var på hårdt arbejde - både med at slæbe biler fra banen og som værktøj

Gaffeltrucken her var på hårdt arbejde – både med at slæbe biler fra banen og som værktøj

"Ryttergården", hvor bilerne ventede på at komme i ringen

“Ryttergården”, hvor bilerne ventede på at komme i ringen

Kampene blev vist på storskærm, så alle kunne følge med

Kampene blev vist på storskærm, så alle kunne følge med

Der var trængsel om pladserne til Bilboksning i Terndrup

Der var trængsel om pladserne til Bilboksning i Terndrup

Share.

Der er lukket for kommentarer.