Bag om traditionerne: Store Bededag – og ”hvededag”

Annonce

På fredag er det Store Bededag. Store Bededag ligger altid på den fjerde fredag efter påske. Og aftenen inden Store Bededag er det ”Store Hvededag”, hvor mange familier samles og spiser varme hveder. I artiklen graver vi lidt i historien bag traditionerne.

Store Bededag hed oprindelig ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Dagen blev ikke, som mange ellers tror, indstiftet af Christian den Syvendes berømte livlæge Struensee. Grunden til, at Struensee forbindes med Store Bededag, kan være, at dagen overlevede som helligdag, da Struensee gennemførte sin helligdagsreform i 1770 og ellers afskaffede en lang række af årets dengang 22 helligdage. Store Bededag blev derimod indstiftet af Biskop Hans Bagger i 1686 – dengang under navnet ”ekstraordinær, almindelig bededag”.

Dengang (og langt op i tiden) blev Store Bededag indvarslet allerede aftenen før, ved at der blev ringet med kirkeklokkerne. Når klokken lød skulle kroer og forretninger lukke, og måtte først åbne igen efter aftensang i kirken på selve Store Bededag. I samme tidsrum måtte folk ikke arbejde, rejse, lege, spille eller lignende. Dette har også affødt den herlige tradition med at spise hveder aftenen før Store Bededag.

Traditionen med lune hveder kan spores tilbage til 1800-tallet, men er sandsynligvis endnu ældre. På selve Store Bededag kunne bageren, grundet forbuddet om at arbejde og påbuddet om at gå i kirke, ikke bage brød som vanligt. Derfor bagte han hvedetvebakker dagen før, som folk så kunne spise – evt. lunede.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd