Blev der virkelig skudt en ulv ved Suldrup i 1841…?
Vores Avis har tidligere behandlet temaet ”ulve”, da meget tyder på, at der – igen! – findes vildtlevende ulve i Rold Skov-området, som af Danmarks førende forskere er placeret i TOP 3 over velegnede levesteder for egentlige ulve-familier.
Imens raser debatten og læserbrevene i de fleste af landets medier: Skal ulven have lov at gen-indvandre i Danmark uden hverken pas-kontrol eller asyl mv, eller skal den bekæmpes med hård hånd…?
Efter der de seneste år gang på gang er fundet DNA-beviser på, at der lever stadig flere ulve i Jylland, er der gennemført flere meningsmålinger, som viser en klar tilbøjelighed hos befolkningen til populært sagt at ”plaffe ulvene ned”.
Folkestemningen er ikke blevet mildere, nu hvor der efter de første år med udelukkende strejfende tyske ulve-hanner også er fundet DNA-beviser på, at hunulvene er kommet til Danmark.
Rigtigt eller rygter..?
Når noget bliver interessant, bliver det også helt automatisk genstand for rygter og ”gode historier”. – Blandt rygterne kan tælles et ganske sejlivet rygte, som her i 2015 har spadseret rundt som en vandrehistorie både i jægerkredse og i den ”almindelige befolkning”. ”Mindst tre vilde ulve er skudt og begravet i Jylland”.
Hvis rygtet taler sandt, er det ulovligt skyderi, som har fundet sted, da ulven er lige så totalfredet som den er uvelkommen hos mange landmænd, jægere og personer, som holder af at færdes sikkert i naturen.
Ulv skudt i Suldrup 1841?
Nu er ulven gen-indvandret til Danmark et par hundrede år efter, den blev udryddet.
Men hvornår blev landets dengang sidste vilde ulv skudt..?
Gennem mange år blev en ulv skudt på Bidstrup Gods ved Randers i 1769 betragtet som den sidste, men den er ”overhalet” af en ulv skudt på Estvadgaard ved Skive i 1813.
Der er dog en hel del pålidelige øjenvidneberetninger om ulvebestande i Rold Skov i 1780’erne, og der skulle angiveligt være skudt en ulv ved Suldrup i 1841. – Denne ulv er dog ”fejet af bordet” af fagfolk og i stedet kategoriseret som en ”vild hund”.
Hans Henrik Borup Laugesen
