Det er vildt godt: Kend din nabo med Karsten Kortbuks

0

”Kend din by – mød din nabo”. – Sådan lyder opfordringen forud for naturvejleder Karsten Hansens besøg i St. Brøndum torsdag den 22. august. St. Brøndum har deltaget i Landsbyrådets projekt ”Naturfællesskaber i Landsbyen”. Blandt andet er der to steder i byen sået vilde blomster.

Rundturenmed Karsten Kortbuks – med det borgerlige navn Hansen – tager udgangspunkt i de to steder, som er blevet beriget med flotte vilde blomster. Samtidig vil Karsten give gode råd om, hvordan man selv kan indrette haver og fællesarealer så der bliver bedre forhold for blandt andet insekter, som bestøver havens og naturens frugttræer, buske og andre planter, samtidig med at der bliver noget kønt at se på. Der afsluttes med kaffe og kage i klubhuset. Medbring selv kop. Karsten Kortbuks Hansen er en populær og Gudsbenådet fortæller, – som på billedet herover, et glimt fra hans årlige podekursus-aften på Boldrup Museum.

Share.

Der er lukket for kommentarer.