Annonce
Når snakken falder på klimakrisen, nævnes drivhuseffekten ofte samtidig. Det er ikke overraskende, da drivhuseffekten spiller en stor rolle i opvarmning af kloden. Uden drivhuseffekten ville vores hjemplanet nemlig være ubeboelig, da temperaturen da ville være på omkring -19°C.
Menneskets udledning af drivhusgasser har dog øget drivhuseffekten, hvilket betyder, at temperaturen på Jorden er stigende, og det bringer en masse klimaforandringer med sig.
Klimaforandringer har betydning for alle
Livet på Jorden ændres som følge af den øgede drivhuseffekt og de klimaforandringer, det medfører. Det gælder ikke kun for menneskene, men også for planter og dyr. De øgede temperaturer kan fx betyde, at planter og dyr spreder sig til områder, hvor klimaet førhen ikke har været egnet for dem. Det kan videre have konsekvenser for det oprindelige liv i disse områder, da nye arter kan medføre sygdomme. Når dyr og planter spreder sig til områder, hvor de ikke har befundet sig før, så medbringer de nemlig parasitter og bakterier. Sygdomme er dog kun en af de mange mulige konsekvenser ved den øgede drivhuseffekt.
En af de mere omtalte konsekvenser er den smeltende Indlandsis på Grønland, da det kan få vandstanden til at stige og forårsage oversvømmelser i de lavtliggende områder. Andre steder opleves konsekvenserne anderledes i form af tørke og mangel på vand.
De fleste mennesker har nok hørt om drivhuseffekten og måske tænkt tilbage på billederne fra lærebøgerne i folkeskolen, der viste Jorden placeret inde i et kæmpe drivhus – men hvordan virker drivhuseffekten egentlig?
Hvad er drivhuseffekten?
Drivhuseffekten er betegnelsen for atmosfærens evne til at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade, og den isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden den evne.
Kort fortalt sikrer drivhuseffekten, at Jorden er beboelig. Drivhuseffekten sørger nemlig for, at Jorden holder en global middeltemperatur på 14 °C.
Drivhuseffekten sker, når strålerne fra Solen overfører energi til Jorden. Cirka 30 procent af lyset fra Solen sendes tilbage ud i verdensrummet fra Jordens overflade og skyerne. Jorden absorberer den resterende energi og bliver varmet op.
Jorden og Solen har næsten termodynamisk ligevægt imellem sig, hvilket betyder, at mængden af energi som Jorden modtager fra Solen, er næsten lige så stor som den mængde energi, Jorden udsender. Det system sættes dog ud af balance, når mennesket udleder drivhusgasser. Når temperaturen stiger i atmosfæren, indeholder atmosfæren også mere vanddamp, hvilket giver en øget drivhuseffekt.