Dronningen med følge kommer til Arden: Caroline Henderson.!

0

Danmarks pop-, jazz- og blues diva nr. 1, musikkens ukronede dronning, besøger Kulturhuset i Arden i selskab med verdenspianisten Nikolaj Hess torsdag aften den 21.marts. – Og de nøjes ikke med at besøge kulturhuset: De synger og spiller på livet løs, formentlig for fuldt hus.!

Publikum har noget specielt at se frem til ved denne intimkoncert, hvor de kan opleve Caroline Hendersons fantastisk stemningsfulde setup. 

På scenen kan hun som nævnt opleves i duo-format sammen med den anerkendte jazzpianist og trofaste følgesvend gennem mange år, Nikolaj Hess. Duo-koncerten giver endnu mere plads til Hendersons fantastiske vokal og til anekdoter og snak mellem numrene i disse mere intime omgivelse. 

En imponerende karriere

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner. Caroline Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, som spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter.

Vil man skynde sig at sikre sig en billet til den store oplevelse, er Arden Bibliotek og himmerlandsbilletten leveringsdygtige i adgangstegn

Share.

Der er lukket for kommentarer.