En ”vild tur” på safari med Skørping Seniorer: Geparder forude..!

0

Som det fremgår andetsteds i ugens e-udgave af Vores Avis (på www.vores-avis.dk), drager Skørping Seniorer mandag den 27. maj til Ree Park Safari ved Ebeltoft. En stor oplevelse blandt vilde dyr venter forude..! Ree Park, grundlagt af mangemillionær Carsten Ree, som grundlagde sin formue ved salget af Den Blå Avis, ligger i et naturskønt område, hvor Skørping-seniorerne skal på en safari-tur i togvogne trukket af jeeps, hvor deltagerne kommer rundt og oplever de mange forskellige dyr fra fire forskellige verdensdele, – blandt andet verdens hurtigste dyr geparden, som ses herover, og kan opnå en topfart omkring 110 km/t. Som så mange andre dyrearter har geparden i en årrække været i tilbagegang, og Ree Park deltager i et stort internationalt projekt, som skal styrke antallet af vildtlevende geparder, primært i området i Afrika syd for Sahara. – Desuden byder safarien på løver, giraf, næsehorn, aber og mange, mange flere. Der bliver mulighed for korte traveture da der findes flere dyr tæt på Centerbygningen.

– Vi spiser middag under besøget, og får tid på egen hånd, så vi håber på en hyggelig tur og et dejligt vejr, fortæller formand Elly Leegaard og minder om tilmelding senest 20. maj. 

Share.

Der er lukket for kommentarer.