Det står sløjt til med erhvervsvenligheden i Nordjylland. Seks af regionens 11 kommuner er dumpet nedad på Dansk Byggeris rangliste over erhvervsvenlighed i 2018. Seks af kommunerne ligger nu i den helt tunge ende blandt de 30 mindst erhvervsvenlige kommuner i Danmark: Frederikshavn, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg, Læsø og Rebild.
Der er dog også lyspunkter. Thisted er ifølge den nye opgørelse en rigtig erhvervsvenlig kommune og ligger i top ti for hele landets 98 kommuner, på en flot sjetteplads. Kommunen har forbedret sig hele 15 pladser siden – Der er grund til at ønske tillykke til Thisted, som er et forbillede for de øvrige kommuner i Nordjylland. Erhvervsvenlighed handler om prioriteringer, og Thisted har forstået at skrue på de rigtige knapper for at give gode vilkår for virksomhederne, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm.
Midtjylland
styrer for vildt..!
For første gang bliver en sjællandsk kommune i år kåret til Danmarks bedste erhvervskommune i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Frederikssund overhaler de midtjyske kommuner, som ellers dominerer toppen i undersøgelsen.
Blandt de 15 bedst placerede kommuner på listen ligger kun to øst for Storebælt.
Og det er fortsat Region Midtjylland, som ”sætter sig” solidt på de bedste placeringer: Halvdelen af TOP 20 er således midtjyske kommuner – her nævnt med deres placering blandt Danmarks ialt 98 kommuner:
Nr. 2 Holstebro
Nr. 4 Odder
Nr. 5 Horsens
Nr. 7 Favrskrov
Nr. 8 Syddjurs
Nr. 10 Skive
Nr. 11 Hedensted
Nr. 15 Silkeborg
Nr. 17 Viborg
Nr. 18 Skanderborg
De mindre kommuner
kæmper for gode rammer
– Historisk har de kommuner, der ligger langt fra de største byer, altid måttet kæmpe mere både for at bevare de lokale virksomheder og tiltrække nye. De ved, hvor vigtigt det er at skabe gode rammer for deres virksomheder og yde en god service. Sådan er det også i Frederikssund, der i år vinder over Holstebro på anden pladsen, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.
Nordjylland fortsætter
”stabil tilbagegang”
Erhvervsvenligheden i Region Nordjylland er gået støt tilbage siden Dansk Byg- geris første undersøgelse af erhvervsvenligheden i 2012. Kommunerne i regionen har i år en gennemsnitlig placering som nummer 61.
Til sammenligning har kommunerne i Region Midtjylland umiddelbart syd for Nordjylland en gennemsnitlig placering som nummer 26 i den nye, netop offentliggjorte analyse.
Kunder og
samarbejdspartnere
– Det, der er karakteristisk for en kommune med et godt erhvervsklima, er, at den ser de lokale virksomheder som kunder og samarbejdspartnere. Og at både politikere og ansatte på rådhuset erkender, at kommunen og det lokale erhvervsliv grundlæggende har det samme mål, nem- lig at sikre og skabe vækst og private ar- bejdspladser, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.
– Det er det, der giver kommunen råd til bedre velfærd som for eksempel bedre daginstitutioner, skoler, ældrepleje, veje og måske skattelettelser, som alle borgere nyder godt af. Et godt erhvervsklima skaber med andre ord en god cirkel, som er med til at trække nye virksomheder og borgere til kommunen.
Fakta om kommuneanalysen
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.
Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, som alle viser, hvor erhvervsvenlige de enkelte kommuner er.
Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser.