Fem lokale efterskoler bød indenfor på Efterskolernes Dag

Annonce

I weekenden var der traditionen tro Efterskolernes Dag. Denne dag holder alle landets efterskoler åbent hus. I år fandt Efterskolernes Dag sted søndag den 27. september, hvor også efterskolerne i vores lokalområde bød både tidligere og kommende elever samt øvrige interesserede indenfor til en rundvisning og en hyggelig snak om, hvordan efterskolelivet former sig hos netop dem.

I vores lokalområde findes ikke færre end fem efterskoler, som alle holdt åbent hus til efterskolernes dag. De fem efterskoler har hvert deres unikke fokus, så det har sandsynligvis været nogle vidt forskellige unge mennesker, der denne søndag har besøgt skolerne.

Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum tilbyder flere forskellige kreative fag.

Rebild Efterskole i Rebild har sport og adventure på programmet, med den fantastiske natur lige uden for døren.

Borremose Erhvervsefterskole i Kgs. Tisted lokker med innovation og uddannelse, hvor eleverne også kan bruge deres hænder i skolens værksteder samt fylde fritiden med musik og sport – herunder også motorsport i form af gokarts.

Himmerlands Idrætsefterskole i Haverslev har, som navnet antyder, fokus på boldspil, idræt og gymnastik.

Mejlby Efterskole i Mejlby er en ordblindeefterskole, hvor man kun optager elever med læse- og stavevanskeligheder. (billede)