Der er sket en overdragelse i elf-irmaet Aamann & Fischer, Suldrup/Støvring.
Elinstallatør Gert Fischer har pr. 1. marts overdraget sin halvdel af el-firmaet Aamann & Fischer – Støvring El-service, Skelhøjsvej 9, Suldrup, til den anden medejer, Leif Aamann.
Kompagnoner siden 1989
Gert Fischer startede firmaet i 1975, og i 1989 indgik Leif Aamann med en halvdel.
– Det har været utrolig travle år, med særdeles dygtige medarbejdere, fortæller Gert Fischer.
– Jeg startede op i garagen Hjedsbækvej 334, Suldrup med én lærling – til i dag, hvor vi er 15 ansatte, konstaterer Gert Fischer.
– Det er en rigtig god størrelse for en el-installationsforretning, fortsætter den nye eneejer Leif Aamann; – hvor intet elarbejde er for stort – og intet er for lille.
– Vore aktiviteter er fortrinsvis i lokalområdet med Århus i syd og Frederikshavn i nord.
– Jeg glæder mig nu til at føre el-firmaet videre i den gode ånd som hidtil, slutter Leif Aamann.