Har du et særligt sensitivt barn? – …uden at vide det!

Annonce

Tirsdag aften 20. oktober fortæller psykoterapeut og socialpædagog Dorthe Gjerlevsen om ”Det særligt sensitive barn” i kulturhuset Kig-Ind, Nørager. LOF Rebild er arrangør, og havde sidste år mere end fuldt hus til et lignende foredrag med Dorthe Gjerlevsen: – Derfor bookede vi straks Dorthe Gjerlevsen til endnu et foredrag, fortæller LOF-skoleleder Jan Vestergaard.

Dorthe Gjerlevsen har stor erfaring med særligt sensitive børn og unge.

Med sit afsæt som psykoterapeut og socialpædagog går Dorthe Gjerlevsen tæt på det sensitive barns liv i institutionen, skolen og hjemmet.

– Ikke mindre end 15-20 % af alle børn er født med et særligt sensitivt nervesystem, og de er født med et mere fintfølende nervesystem og kan f.eks. være særligt følsomme overfor lys, lyde, dufte og stemninger omkring sig, forklarer Dorthe Gjerlevsen forud for aftenens besøg i Nørager.

Typisk stille børn

Det er typisk børn, der foretrækker den stille leg, har en intuitiv fornemmelse af andres humør og let bliver forskrækkede ved høje lyde. De er tænksomme, vælger det sikre frem for det risikable og danner sig hurtigt overblik. Ofte stiller de mange spørgsmål og får øje på detaljer. Derudover er de gode til at arbejde selvstændigt og vil gerne gøre tingene perfekt i første forsøg.

Hvis børnene bliver overstimulerede, kan de reagere meget forskelligt. Overstimulering kan komme til udtryk, ved at barnet bliver, stille og indesluttet, uroligt og ukoncentreret eller vredt og eksplosivt.

Mange har allerede tilmeldt sig foredraget, men der er plads til flere.

Se evt. www.rebild.lof.dkReklamelink for detaljer.