Høstmarkedet i Daginstitutionen Tuen i Haverslev forleden blev vanen tro et tilløbsstykke. Et rigtigt efterårs-arrangement, og i år var det oven i købet et jubilæum, da det var 10. gang der blev holdt marked, – med flot sensommervejr som medspiller.

Forældre, bedsteforældre, byens borgere og tidligere børn i Tuen flokkedes midt på eftermiddagen på Tuens legeplads. For 10. gang kunne leder Joan Straarup byde velkommen, og i sin velkomsttale rettede hun en stor tak til personale og børn for den fantastiske indsats der jo går forud for et sådant marked.

Der var optræden af alle børn i Tuen: Vandpytten (de tre-årige) sang ”Hveden er en vigtigper”, Solstrålen (de fire-årige) sang ”De skøre knogler” og Regnbuen (de fem-årige) sang ”Jeg ved en lærkerede”. Som sidste nummer, var det SFO-børnene der optrådte med et stomp-nummer, hvor de ældste børn i 2. og 3. klasse spillede på trommer – mens 0. og 1. klasse sang. I foråret lavede børnene et så-projekt. Alle børn i Tuen såede et solsikkefrø og en pralbønne – og så var det ellers bare med at passe godt på planterne. Børnene kunne nemlig være med i konkurrencen om den højeste solsikke, højeste pralbønneplante og længste pralbønnebælg. I år var der pokal til Laura for en solsikke på 3.53 m., Elias havde en pralbønneplante på 5,05 m og Kalle havde medbragt en pralbønnebælg på hele 48 cm. Imponerende at et lille frø kan blive til så store planter!

Spillemænd og det store kaffebord

Spillemændene spillede op til fællesdans, og så kunne Joan Straarup klippe båndet over ind til markedspladsen.  Her ventede det traditions-opdækkede store kaffe- og kagebord, der var forskellige konkurrencer for både børn og barnlige sjæle, over bålet blev der lavet berlinere, og Natur-Karsten – også kaldet Karsten Kortbuks – havde igen i år sit mosteri med, så der kunne laves en masse æblemost af Haverslevs æbler.

I ugerne op til høstmarkedet havde børnene haft travlt. Der blev bl.a. høstet havre til neg, plukket frugt til marmelader, syltet rødbeder samt lavet saft og pesto.  I SFO’en blev der fremstillet nøgleringe og ’stearinbomber’, alt sammen til salgsboden. Hurtigt fik sagerne ben at gå på – der var rift om herlighederne. Indtægten fra salget går til børnenes leg i Tuen.