Klart nej fra Rebild og Mariagerfjord kommuner
Borgerne i Rebild og Mariagerfjord Kommuner var enige om at stemme nej til afskaffelse af retsforbeholdet. I Rebild Kommune var stemmeprocenten på 74,5% – heraf satte 52,5% deres kryds ved nej. I Mariagerfjord Kommune afgav kun 70,9% af vælgerne deres stemme. Til gengæld stemte 57,3% nej mod 42,7% ja.
På landsplan var stemmeprocenten på 72,4%, og 52,5% valgte at sætte deres kryds ved nej.
Næsten som landsgennemsnittet
Både stemmeprocent og andelen af nejstemmer i Rebild Kommune var næsten identisk med landsgennemsnittet. 74,54% valgte at stemme. 52,5% stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og 47,5% ja. På to ud af kommunens i alt 11 valgsteder var der dog flertal for et ja. Det var på kommunens to største valgsteder i Skørping og Støvring.
I Mariagerfjord Kommune lå stemmeprocenten lidt under landsgennemsnittet. 70,9% valgte her at afgive deres stemme. Det blev til gengæld et overbevisende nej til afskaffelse af retsforbeholdet. 57,3% nej og 42,7% ja.
De enkelte valgsteder – så mange stemte JA – og resten stemte NEJ…
REBILD KOMMUNE:
| Bælum | 41,3% |
| Haverslev | 42,7% |
| Nørager | 44,2% |
| Ravnkilde | 40,7% |
| Skørping | 56,2% |
| Støvring | 52,2% |
| Suldrup | 43,7% |
| Terndrup | 36,8% |
| Øster Hornum | 49,1% |
MARIAGERFJORD KOMMUNE:
| Als | 48,3% |
| Arden | 43,9% |
| Assens | 32,8% |
| Hadsund | 42,4% |
| Hobro | 45,1% |
| Hørby | 48,0% |
| Mariager | 42,6% |
| Onsild | 35,5% |
| Valsgaard | 44,2% |
| Vebbestrup | 36,7% |
| Veddum-Skelund | 36,6% |