Der var kø til Rebildlistens bestyrelse
Bestyrelsesarbejde er et hit i RebildListen, som i sidste uge blev en del af flertallet bag Rebild Kommunes budgetforlig. Vedtægterne sagde, at bestyrelsen skulle bestå af mindst fire udover formanden, men da interessen var kæmpe stor besluttede generalforsamlingen at vælge ni personer til bestyrelsen, der aldersmæssigt spænder fra den unge studerende til efterlønneren.
Anders Norup blev valgt som formand, da generalforsamlingen fandt det vigtigt, at der i den nuværende opbygningsfase er en tæt sammenhæng mellem byrådsgruppe og bestyrelse. Derudover består bestyrelsen af Edna Buus, Suldrup, Jørgen Bæk, Fræer, Jesper Frisgaard, Rebild, Eva Nygaard, Hjedsbæk, Jesper Sørensen Tulstrup, Christina Norup, Støvring, Steffen Sagan, Suldrup, Niels Buus, Suldrup.
Vedtægterne blev gennemgået og vedtaget og kontingentet fastsat uændret til 100,- kr. Der var blandt de fremmødte god stemning og stor interesse for det politiske arbejde, herunder ikke mindst det netop indgåede budgetforlig, som blev gennemgået og grundigt drøftet. Der var blandt forsamlingen enighed om, at en beskeden skattestigning set i forhold til de opnåede resultatet var ganske forsvarligt.