Facebook Twitter Instagram
    Sidste nyt:
    • Ideer til din næste rejsedestination
    • Sådan gør du virksomheden mere produktiv
    • Sådan bliver du bedre til at spise sundt
    • Tips til renovering af køkkenet
    • Sådan opgraderer du firmaets IT
    • Sådan bevæger du dig fremad efter et dødsfald
    • Værd at vide om erhvervsleasing af biler og beskatning af fri bil
    • Køb nemt varer på afbetaling online
    Vores Avis
    • Forsiden
    • Om os
    • Annonce-info
    • Redaktion
    • Kontakt
    • Artikler
      • Kultur & fritid
      • Sport
      • Politik & debat
      • Erhverv & forbrug
      • Bil & transport
      • Bolig, hus & have
      • Diverse
    • e – Avis
    Vores Avis
    You are at:Home»Artikler»Erhverv & forbrug»Købmænd tager lokale initiativer for at hjælpe deres kunder
    meny facade

    Købmænd tager lokale initiativer for at hjælpe deres kunder

    0
    By Redaktionen on 23. marts 2020 Erhverv & forbrug

    Det er vigtigt at stå sammen. Det har MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb taget til sig. Over hele landet tager købmænd lokale initiativer, så danskerne kan handle, som de plejer.

    Flere købmænd har blandt andet taget initiativer for at hjælpe ældre og særligt udsatte med at få de varer, de har brug for. Mange købmænd bringer f.eks. varer ud gratis, åbner kundekonto med kredit eller har udvidede åbningstider kun for ældre borgere, så de kan handle uden for den værste myldretid.

    Målet er en lettere hverdag for borgerne

    De lokale tiltag skal hjælpe borgerne til en lettere hverdag. Især dem, der ikke selv kan komme ud og handle i butikkerne eller dem, der ønsker at handle uden for normal åbningstid.

    -I disse lidt svære tider er samfundssind vigtigere end nogensinde før. Forleden kom jeg til at tænke på, at der er en række stamkunder, de ældre og måske de lidt svage, som jeg ikke havde set i noget tid i vores butik. Vi er en lille by, og vi skal stå sammen og hjælpe hinanden, så nu tilbyder jeg at køre ud til kunderne med varer, siger Poul Cullura, købmand i Meny Skibby.

    Her leveres der ekstraordinært ud til kunder, der ikke selv har mulighed for at handle. Købmanden Poul Cullura har oprettet en hotline til formålet, og det er gratis at få bragt varer ud.

    Jan Jæger, der har SPAR i Øster Brønderslev, bringer varer ud alle hverdage indenfor en radius af otte kilometer væk. Leveringen er gratis, selvom normalprisen ligger på 50 kr.

    -Jeg bruger en del tid på at pakke varer og køre ud med dem samt penge til benzin og slid på bilen, men jeg synes gerne, jeg vil yde den service til mine kunder. Vi skal stå sammen i øjeblikket, siger Jan Jæger.

    Kædernes direktører er også glade for de mange lokale initiativer i hele landet.

    -Jeg er imponeret over vores købmænds evne til at igangsætte initiativer lokalt. Her kommer styrken ved det lokale købmandsskab virkelig til udtryk. Medarbejderne yder en helt ekstraordinær og beundringsværdig indsats hver dag, siger Kenneth Holmen Pedersen, kædedirektør for MENY.

    -Vi er meget glade for, at vores kæder tager deres samfundsansvar så seriøst og ønsker at gøre noget ekstra for vores kunder. Vi har nogle fantastiske købmænd og medarbejdere, som gør en stor forskel lokalt – mange tilbyder blandt andet levering til borgernes hoveddør, siger Richo Boss, kædedirektør for MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email

    Related Posts

    Sådan finder du drømmejobbet i Aalborg

    Danmarks hurtigstvoksende donutkæde Bronuts er kommet til Aalborg

    Lej kontor i Aarhus hos eftertragtet kontorfællesskab!

    Comments are closed.

    Nyeste artikler
    18. januar 2021

    Sådan finder du drømmejobbet i Aalborg

    23. juli 2020

    Danmarks hurtigstvoksende donutkæde Bronuts er kommet til Aalborg

    11. juni 2020

    Lej kontor i Aarhus hos eftertragtet kontorfællesskab!

    29. april 2020

    Ny dansk teknologi bag intelligent opsporing og mindskning af smitte på hospitaler og plejehjem

    28. april 2020

    Kunstig intelligens skal identificere COVID-19-patienters intensivbehov

    © Vores Avis

    © Vores Avis

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.