Kom og mød ”Danmark for Målene” på lørdag i Støvring

0

”Danmark for Målene” handler om at udbrede kendskabet til FN’s tidligere omtalte verdensmål – helt aktuelt i 48 byer i hele Danmark, og på lørdag den 10. august er det blevet Rebild Kommunes tur: Klima-karavanen er på Støvring Bytorv i fire timer fra midt på formiddagen.

– Det handler om at gøre verdensmålene nærværende og relevante, så de kan blive omsat til konkrete handlinger i dagligdagen, siger Henrik Rud, direktør i Koncept Aarhus, som står bag Danmark for Målene. 

Dansk Retursystem, som driver det danske pantsystem, er med som partner på danmarksturneen.: – Man kan ikke redde klimaet alene ved at aflevere sine flasker og dåser, men hver enkelt flaske tæller alligevel, for de havner ikke i havet, og de bliver ikke brændt, for vi sikrer genanvendelse igen og igen. Det gør en forskel for brugen af CO2, for beholdningen af jordens ressourcer og for miljøet, fortæller Hanne Luke, kommunikationsdirektør i Dansk Retursystem, som har en pavillon på Danmark for Målene-turnéen,.

Foruden oplysning er der  underholdning for børn og barnlige sjæle, når Katrine Bille, der er TV-vært på DR Ramasjang, kommer forbi og laver show.

Share.

Der er lukket for kommentarer.