Kro-fællesspisning, foredrag og udflugter en stor succes i Sønderup Suldrup Seniorer

Annonce

Formand Arne Asp kunnepå generalforsamlingen i Sønderup Suldrup Seniorer forleden berette om et år med stor aktivitet, og at medlemstallet nu er tæt på at runde de 300.

Opbakningen til aktiviteterne har også været fin, blandt andet med 60-90 medlemmer til de populære fællesspisninger på Suldrup Kro.

Bowling i Aars hver 14. dag og de ti bankospil årligt i samarbejde med Brugerrådet på ældrecentret Himmerlandshave er andre succeshistorier.

Foredrag, udflugter og virksomhedsbesøg

Foredrag med Charles Waring fra Støvring var interessant, blandt andet fordi han kunne fortælle, at hans hustru har relationer til Suldrup-området, blandt andet Væver-Jens. Overskriften på foredraget var ”Mit liv fra Californien til Himmerland”.

Far og søn, Gert og Emil Degn, fortalte i et billedforedrag om deres cykletur tværs over USA, som skaffede 130.000 kr. til cancer-sagen, og Ørelægernes Hørecenter informerede om muligheden for at komme til at høre bedre.

Året bød på virksomhedsbesøg og tre udflugter: Løvfaldstur til Rude Strand Senior Højskole, sommerudflugt til brunkulslejerne syd for Herning, med spisning hvor krofatter fremviste sin store militærsamling, og en udflugt til Energimuseet ved Tange Sø.

Program på vej

Bestyrelsen er snart færdig med programmet for 2019, og udsendes sammen med kontingent-opkrævning, hvoraf fremgår en række fordele, medlemmerne har, samt anvisning på, hvor man kan se endnu flere.

Til sidst kan nævnes, at bestyrelsen har hørt overlæge Else Marie Damsgaard, Aarhus berette om ”Rette pille i rette mun”, om risikoen for over- og fejlmedicinering af ældre mennesker.

Et eksempel var en mand, som skulle tage 30 slags receptpligtig medicin hver eneste dag..! – Efter interview og behandling hos en erfaren overlæge kunne han nøjes med syv slags medicin.

 

FOTO: Formiddagsturen i august med virksomhedsbesøg på Nørlund Savværk var blot et af en lang række succesfulde tilbud hos Sønderup Suldrup Seniorer i det seneste års tid.