Medborgerhuset i Terndrup viser kunst og kreationer i massevis lørdag/søndag
”Kunst & Kreationer” hedder efterårsudstillingen, som forfatter, forlægger m.m. Henrik Bugge Mortensen lørdag midt på formiddagen holder åbningstale for i Terndrup Medborgerhus.
Det er femte gang, der er efterårsudstilling i medborgerhuset, og denne gang er det et overflødighedshorn af forskellige kunstnere/brugskunstnere, som udstiller lige så mange forskellige ting.
Første efterårsudstilling fandt sted i 2014, og siden har Medborgerhuset hvert år, den første lørdag i oktober, været fyldt med kunsthåndværk fra nær og fjern.
Den store sal er fyldt
På udstillingen bliver der mulighed for at se kommende og etablerede kunstnere i medborgerhusets store sal.
Der vil også være musikalsk underholdning i dagens løb.
Nogle kunstnere har arbejdende stande og vil under udstillingen vise eksempler på, hvordan de arbejder inden for hver deres kunsthåndværk.
sal er
– Der udstilles skulpturer, keramik, malerier og mange slags tekstiler, smykker og meget mere, fortæller formanden for medborgerhuset Knud Pedersen.
– Kunsthåndværk til både glæde og gavn, og der er noget for enhver smag!