Tirsdag den 10. november er det Mortensaften. En aften, som de fleste forbinder med andesteg og hygge i familiens skød. Har man ikke selv mod på at kaste sig ud i kunsten at stege en and, så tilbyder langt de fleste spisesteder en speciel Mortensaften-menu, f.eks. Rebildhus, Rold StorKro og Terndrup Kro. Men, hvorfor spiser vi overhovedet and den 10. november? Og hvem var Morten?

Den Morten, som vi fejrer Mortensaften, hed egentlig Martin. Han blev født i Ungarn i 336 af romerske forældre. Som 15 årig meldte Martin sig til den romerske hær, men han var ingen almindelig soldat. Martin havde medfølelse med de fattige, og så kunne han helbrede de syge og vække de døde til live igen. Han blev derfor hurtigt kendt som en hellig mand, og der fortaltes mange historier om ham. Som 20 årig forlod Martin hæren. Han blev kristen og munk i et kloster i Portiers i Gallien. Hans ry og de mange historier om hans gerninger gjorde dog, at borgerne i byen Tours ønskede Martin som deres biskop. Martin var derimod ikke interesseret, så han forsøgte at gemme sig i en gåseflok. Men gæssene skræppede op og afslørede dermed hans skjul, så borgerne fandt Martin og udnævnte ham til biskop. Martin af Tours. Som biskop indstiftede Martin da, at alle husstande en gang om året skulle slagte og spise mindst én gås. På den måde fik han hævn over gæssene. Ved sin død blev Martin helgenkåret og den 11. november er Sct. Martins Dag.

Den danske tradition

Som den eneste helgendag overlevede Sct. Martins Dag den danske reformation (1536), men nu med det danske navn Morten Bisp. Måske netop på grund af traditionen med gåsesteg og feststemning(?). Traditionen med Mortensaften kan i Danmark spores helt tilbage til middelalderen. Men da gæs var sjældne i Danmark, har vi skiftet gåsestegen ud med andesteg – og Martin, ja ham har vi som sagt omdøbt til Morten. Historien om Martin og gæssene blev for øvrigt trykt første gang i Danmark i 1616.