Naboens rygevaner gav Helge fodtur fra Nordkap til Give – og til Kig Ind i Nørager..!

0

Nordkap er et stort fjeldplateau i det nordligste Norge, vidt berømt for sin skønhed: En klippe, som strækker sig 307 meter over havet – med en udsigt, som kan tage pusten fra enhver. Onsdag aften den 16. januar er kultur- og medborgerhuset Kig Ind i Nørager klar med et spændende foredrag: ”Vandring for livet fra Nordkap til Give”.
Foredraget ledsages med en mængde billeder og fortæller om Helges lange vandretur fra de kolde egne nord for polarcirklen tilbage til lille, hyggelige, idylliske midtjyske Give.
Helge på 69 år lovede at gå hjem fra Nordkap, hvis naboen holdt op med at ryge: Naboen blev røgfri, og Helge måtte snøre vandrestøvlerne. På 73 dage gik han 3500 km. Foredraget bliver en palet af smuk natur og spændende mennesker. Samtidig fik han og makkeren Anne Grethe samlet 160.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.
Foredraget er arrangeret af Nørager Pensionistforening i samarbejde med Kig Ind.

Share.

Der er lukket for kommentarer.