Nytårskoncert med vejrgaranti.?
På lørdag er det blevet tid for årets store nytårskoncert i den nyeste hal i Arena Himmerland, Støvring, med Stubhuset som arrangør.
Og mon ikke de sædvanligvis næsten tusind tilhørere kan komme sikkert frem og tilbag, og gå tørskoet fra bilen og tilbage igen…?
I hvert fald er det den populære tidligere vejrvært Mikkel Fønsskov, nu en af værterne i DR-Aftenshowet, der er hyret som aftenens programvært. Og han kommer på hjemmebane, da han også er en stor operaelsker og blandt andeet har lavet en række udsendelser på DR P2 under overskriften ”Operaens Ørehængere”.
Som den efterhånden mangeårige tradition for nytårskoncerter i Støvring foreskriver, vil Arena Himmerland igen være iklædt røde løbere, smagfulde blomsterdekorationer, professionelt lys- og lydudstyr med spotlight på den store scene og afdæmpet belysning andre steder i den festklædte Arena Himmerland.
Lysende operastjerner
Igen er det Aalborg Symfoniorkester – stiftet i 1943 som Aalborg Byorkester – der står for ”bagtæppet” i lørdag aftens koncertoplevelser, med dirigenten Texwyn Evans i spidsen, og med to allerede lysende operastjerner, Susanna Andersson og USA-tenoren Norman Reinhardt til at servere en række flotte sangoplevelser i det sjove, anderledes, sprudlende og medrivende koncertprogram, arrangørerne har stillet det festklædte publikum i udsigt.
Facts om Aalborg Symfoniorkester:
Grundlagt 1943 som Aalborg Byorkester.
Tæller i dag 65 musikere og fungerer som landsdelsorkester.
Akkompagnerer Det Kgl. Teater på turnéer vest for Storebælt, og akkompagnerer ofte Den Jyske Opera.
Aalborg Symfoniorkester turnerer flittigt, og har bl.a. givet koncerter i Tyskland, Noge, Sverige, Frankrig samt Schweiz.
Adskillige CD-inspilninger, bl.a. med værker af Gershwin, Tjajkovski, Litsct, Wagner og danske Carl Nielsen, Herman D. Koppel, Vagn Holmboe.
Vandt i 2004 en Danish Music Award for indspilningerne af Herman D. Koppel vol. 4