Øster Hornum vil informere og ”sælge sig selv” til lokale og tilflyttere ved ”Åben By”

0

”Hva’ sker der i Ø. Hornum…?”
Det kan alle interesserede – lokale som interesserede tilflyttere – få svar på lørdag den 21. september, når der holdes ”Åben By” med Øster Hornum Fjernvarmeværk og Øster Hornum Vandværk som hovedarrangører.

Efter morgen-meny i hallen får repræsentanter fra Lokalrådet, MeNaTeket, Borgerforeningen, Forsamlingshuset, Dagli’brug-
sen, Cirkelslaget og Nybolig mulighed for at orientere om aktuelle og fremtidige initiativer i byen.
Imens kan børnene hygge sig i legehjørnet.

Guidet byrundtur
Fra midt på formiddagen og tre timer frem bliver der guidede rundvisninger på forskellige lokaliteter som fx Aalborg Smedeservice, murer- og kloakfirma Kaj Bisgaard ApS, , Nibe/Øster Hornum VVS varmeværket og
vandværket, med et indblik i al teknikken under kyndig vejledning.
Man kan deltage i én eller flere rundvisninger: Når der er et vist
antal personer til stede på lokaliteten, starter rundvisningen.
– Der sker rigtig meget i Øster Hornum for tiden – nye byggemodninger og boliger skyder op flere steder i byen. Derfor vil vi også gerne ”slå et slag” for den nye udstykning Cirkelslaget, fortæller Poul Gert Poulsen fra varmeværket.
Nybolig, som sælger grundene på Cirkelslaget, og Michael Sondrup, som er den private udstykker, er derfor også til stede for at informere.
Dagen slutter i hallen, hvor de sidste spørgsmål og svar kan udveksles.

Share.

Der er lukket for kommentarer.