Ole Berthelsen, loklal sanger, sangskriver, komponist og forfatter, født i Aalborg, underholdt forleden Parkinsonforeningen Klub Himmerland på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum.
Den traditionsrige begivenhed ” Fællesspisning i Parkinsonforeningen Klub Himmerland” blev forleden opretholdt på Birkehøj Ældrecenter i Øster Hornum, hvor Ole Berthelsen var et festligt indslag til arrangementet med sine sange fra HVALVÆR CD-en, dugfriskt udgivet her i 2018, og den seneste i en imponerende række pladeudgivelser siden debut’en ”Altid vågen om natten” i 1979, – iøvrigt samme år, Ole Berthelsen debuterede på Roskilde Festival.
Kaffe og kage skal der til, og der blev snakket livligt om sommerens indbyrdes oplevelser. Danske sange af den lille røde blev taget frem, og Ole Berthelsen sørgede for, at de rytmiske toner blev overholdt af de sangglade deltagere.
Ind imellem sang Ole Berthelsen sine egne sange og fortalte om sin spændende baggrund og karriere.
FOTO: Parkinsonforeningen Klub Himmerland nød traktementet i fulde drag, mens singer-songwriter-troubadur Ole Berthelsen underholdt med musik, sang og anekdoter fra et langt liv i musikkens tjeneste, og pausen bød på en kunstnerisk overraskelse (se artikel til højre). (Foto: Mavis Faverey)
OLE BERTHELSENS
21udgivelser
– med en enkelt bog:
1979: Altid vågen om natten
1981: Smid Masken
1989: Flygtning
1991: Verden til forskel
1993: Havner ved havet
1994: Basic Needs
1996: Nørre Uttru i mit bakspejl (biografisk erindringsbog)
1999: New York Mayday
2000: Life Stories
2001: Hello Friend
2003: Langt fra tæt på
2004: Ludo Casino Mani
2004: Vi mødes på Kap Farvel
2005: Sangen har ordet (DVD)
2007: Aalboriginals
2008: Sange fra den blå planet
2012: Østbydreng
2013: Utaknemmelig
2014: Barn af tiden
2015: Tidens tråd
2017: Kommer tid…
2018: Hvalvær