Pavillon-Caféen støtter Syrien-ofre med 6.600 kr.

Annonce

For anden gang har Pavillon-Caféen i Skørping holdt auktion til fordel for en god sag, og forleden, i forbindelse med starten på Pavillon-Caféen femte driftsår var ingen undtagelse. Denne gang er det krigens ofre i det hærgede Syrien, der kommer til at nyde godt af støtten fra de glade givere i Skørping, – og de glade købere, for det var en auktion over donerede effekter, som indbragte det flotte støttebeløb på 6.600 kr., og pengene vil nu blive sendt til Red Barnet til brug blandt de ramte i Syrien.