Prisvinder svinger dirigentstokken i Skørping

0

Tirsdag aften den 19. november holder Hobro Kammerorkester efterårskoncert i Skørping Sognegård, med musik af  Schubert,  Mozart,  J.S. Bach og Järnefelt.  Tilhørerne kan blandt andet høre Mozarts  Andante  for fløjte og orkester med Bent Selchau som solist,  J.S. Bachs Brandenburger Symfoni, Berceuse af Järnefelt samt første sats af Schuberts  ufuldendte symfoni. Dirigent er den unge lovende dirigent  Johanne Grønkjær (herover), som har gennemgået Danmarks Radios Malko Dirigentskole og modtaget Rebild Musikpris 2018. Hobro  Kammerorkester er et amatørorkester bestående  af  18  musikere. Orkestret har været på  flere koncertrejser, blandt andet  til  Berlin, og  indenlands til Hillerød  med koncert på Frederiksborg Slot. Inden for de senere år har orkestret givet en række koncerter i Hobro Kirke, på Hobro Gymnasium, på Kulturstationen i Skørping og i forbindelse med Musikkens Dag på Værket i Randers. Gratis adgang.

Share.

Der er lukket for kommentarer.