Så meget kan du få for din ejerlejlighed i Aalborg

0

Ejer du en ejerlejlighed i Aalborg? Og har du overvejet at sælge den? Så er det formentligt et godt tidspunkt at sætte den til salg på. For stik imod hvad mange havde forventet, har den igangværende pandemi ikke slået bunden ud af det aalborgensiske boligmarked. Nærmere tværtimod!

Ser vil nærmere på salgspriser per kvm. for ejerlejligheder Aalborg, lå den gennemsnitlige salgspris i august måned på 20.088 kr. per kvm. Til sammenligning lå salgspriserne i april – altså midt under nedlukningen – på 18.866 kr./kvm. Det svarer til en pæn stigning på hele 6,5% på blot fire måneder.

Corona-panik afblæst på boligmarkedet: Masser af købere

Som ovenstående tal viser, er corona-panikken på boligmarkedet da også afblæst. De aalborgensiske ejendomsmæglere oplever tværtimod stor interesse fra potentielle kunder, og flaskehalsen er derfor i øjeblikket ikke købere, men derimod sælgere. Af samme grund er priserne på ejerlejligheder i Aalborg også blevet presset op i løbet af de seneste måneder.

Også salgstiderne bevidner om øget købelyst på det aalborgensiske ejerlejlighedsmarked. Hvor liggetiderne i januar 2020 toppede med 107 dage i gennemsnit, er det tal nu faldet til 87 dage, hvilket svarer til et fald på 18,7%. Både salgspriser og liggetider er baseret på hele Aalborg Kommune, og tæller derfor også ejerlejligheder Nørresundby og øvrige byer indenfor kommunegrænsen.

Aalborg følger den generelle tendens

Det er imidlertid ikke blot i Aalborg og Nørresundby, at priserne er steget, og liggetiderne dalet. Ser vi på landsplan, er priserne også steget – om end ikke i samme tempo som i den nordjyske hovedstad. Samlet set er priserne på ejerlejligheder i Danmark steget med 4,3% siden april, og liggetiderne sænket med 12,6%. Tallene viser altså, at priserne på ejerlejligheder i Aalborg og Nørresundby er steget med 50% mere end de landsdækkende priser, ligesom liggetiderne også er faldet 50% ekstra.

Godt tidspunkt at sælge

Går du med salgstanker ift. en ejerlejlighed i Aalborg, Nørresundby eller nærliggende byer, er det derfor også værd at overveje, om ikke det er på tide at sætte lejligheden til salg nu. Kombinationen af øgede salgspriser og lavere liggetider er en interessant cocktail for de sælgere, der sætter deres ejerlejligheder på markedet netop nu.

Læg så dertil, at der netop har været studiestart, og at mange unge studerende stadig står uden permanente boligløsninger. Også studiestarten har positiv indvirkning på efterspørgslen. Set i lyset heraf er der næppe nogen tvivl om, at det i øjeblikket er et godt tidspunkt at sælge din ejerlejlighed i Aalborg eller Nørresundby på.

Share.

Der er lukket for kommentarer.