Sådan finder du informationer på internettet

0

Internettet er et slaraffenland af spændende informationer, mærkelige videoer og gakkede forummer. Er du på jagt efter pålidelig information, skal du derfor tænke dig om, når du bevæger dig ud på internettet. Online kan alle nemlig lufte deres egne personlige holdninger, og det er derfor op til dig at finde de relevante sider.

Her får du 5 gode råd til at finde troværdig og relevant information på internettet.

1. Husk kildekritikken

Det første og vigtigste råd i forhold til at finde gode og brugbare informationer online er, at du skal bruge din sunde fornuft. Til dagligt anvender vi konstant kildekritikken, når vi lytter til andres historier og analyserer og fortolker informationerne. På samme måde skal du stille spørgsmål til de informationer, du får online.

Kildekritikken er en stor hjælp, for du er nødt til at kunne stille spørgsmålstegn ved, hvem der har skrevet eller lavet indholdet og med hvilket formål. Der kan nemlig være andre bevæggrunde end blot oplysning, når der laves hjemmesider eller deles viden.

2. Tjek afsenderen

Det er altid en god ide at starte med at undersøge afsenderen. Ser hjemmesiden reel og professionel ud? Hvem har lavet den?

Afsenderen kan være alt fra en statslig myndighed til en privatperson med en agenda. Derfor bør du altid tjekke op på afsenderen af indholdet, så du kan vurdere, om du har tillid til denne.

Herefter kan det være en fordel at overveje, hvad afsenderen har af formål med at dele informationerne, og hvor de får deres informationer fra.

3. Er der kontaktoplysninger?

Hvis du skal bruge din nyerhvervede viden til at skrive en opgave, forklare noget vigtigt eller i arbejdssammenhænge, så er det afgørende, at du kan stole på indhold og afsender af informationen. Det er derfor en fordel, hvis der både er angivet e-mailadresse eller telefonnummer, så du kan kontakte afsenderen direkte. Derudover kan du ikke dobbelttjekke, om afsenderen reelt set er, hvem den giver sig ud for at være.

Hvis ikke der fremgår kontaktinformationer, kan det være tvivlsomt, hvorvidt afsenderen står ved det skrevne.

4. Sammenlign med andre kilder

Når du går online og eksempelvis bruger en søgemaskine, så vil du få et utal af kilder, du kan anvende. Derfor kan du også med fordel sammenligne informationer fra flere kilder, så du får den mest korrekte udgave af virkeligheden.

Det kan også være en fordel at bruge store sider såsom supersvar.dk eller lignende, hvor andre har samlet svar på rigtig mange almindelige spørgsmål. På den måde kan du let få et overblik uden at skulle rode rundt med en håndfuld forskellige kilder.

5.. Vær ekstra opmærksom på de store begivenheder

Der er emner, der generelt tiltrækker sig ekstra opmærksomhed online. Disse emner bliver derfor både beskrevet objektivt, men de bliver også taget op på nye og mere kritiske måder.

Det er særligt de store historiske begivenheder såsom 2. Verdenskrig og terrorangrebet i 2001, der kan blive tvistet, fornægtet eller konspireret omkring online. Derfor bør du være ekstra opmærksom på kilden og risikoen for falske informationer, når du læser op på nogle af de største begivenheder.

Share.

Der er lukket for kommentarer.