Sirenerne, – nu også med SMART-træning

0

Sirenerne er klar til start på gymnastik- og motionsgruppens 20 års jubilæumssæson.

Det var instruktørerne Bente Knøsgaard og Birgit Skovmand, som stod bag starten af gymnastikgruppen Sirenerne.
Baggrunden var, at der manglede tilbud til voksne kvinder, som både havde lyst til at arbejde med grundgymnastik og serier: – Enkelte medlemmer har været med gennem alle årene, fortæller formand Inga Frisk.
– Vores instruktør Birgit Skovmand, som i øvrigt har været gymnastikinstruktør de seneste 62 år, er ”still going strong”, og sammen med instruktør Hanne Grymer ser vi frem til endnu en spændende sæson med blandt andet SMART-træning som et nyt element, fortsætter hun.
Har man lyst, er der også mulighed for at deltage i forskellige events, herunder blandt andet Rebild Kulturuger.
– Vi håber at se nye såvel som ”gamle” gymnaster på mandag den 16.september, slutter Sirene-formand Inga Frisk.

Share.

Der er lukket for kommentarer.