Veggerby-folk på udebane

0

Veggerby Menighedsråd og Veggerby Seniorer var heldige med vejret til deres fælles sommerudflugt til Nationalpark Thy og vindmølletestcenteret i Østerild forleden.

En ”fuld” bus kørte i første omgang til vindmølletestcenter Østerild, det største af sin slags, hvor der vankede formiddagskaffe i besøgscentret, hvor plancher og film viste, hvordan de syv møller var blevet til.
Herefter gik turen til Saarup, syd for Hanstholm, hvor en guide viste rundt i Nationalpark Thy. Fra et udsigtspunkt blev der spottet et par stykker kronvildt og en enkelt trane. I Hanstholm blev den nye udvidelse af havnen besigtiget, og herefter kørte inden busturen ”gik” sydpå gennem nationalparken, hvor lyngen blomstrede utrolig flot.

Fiskerlejet i Stenbjerg, Stenbjerg Kro, Lodbjerg Kirke, (en af Danmarks mindste), det flot restaurerede restaurerede Lodbjerg Fyr og Vestervig Kirke, (som er Danmarks største landsbykirke) fik også besøg, stadig med den dygtige og meget vidende guide som følgesvend. Hjemturen ad små veje førte blandt andet over Mors og Skive.

Share.

Der er lukket for kommentarer.