Sjov, leg og facts i naturen for hele familien på søndag

Annonce

Der er opvarmning til efterårsferie på søndag den 7. oktober fra midt på formiddagen og tre timer frem, med Rebildguiderne Mette Osland, Elin Winther og Helle Fuglsang som turledere.
”Tag familien med i skoven, hvor de mindste børn og deres voksne i fællesskab bliver klogere på naturen gennem leg og bevægelse”, lyder opfordringen fra Rebildguiderne, som lover at igangsætte aktiviteter løbende undervejs i det aktive arrangement: – Få inspiration til aktiviteter, I efterfølgende selv kan lave med børnene i efterårsferien; sjov, leg og fakta om og i naturen for småbørnsfamilier. Mødestedet er Vedsted Skovhus – gå fra Parkeringspladsen ved Røverknolden, Rebildvej, Skørping, – og HUSK praktisk påklædning efter vejret Medbring eventuelt madkurv og leg videre efter arrangementet. – Tilmelding sker via RebildPorten.