Skibsted arbejder med sundhed og junglesti/cykelbane
Der har været sommerferie, men i Skibsted har en stor del af borgerne lavet frivilligt arbejde i fællesskabets interesse.
I projekt SUNDHED FOR PENGENE arbejdes der i Skibsted med at lave en ”junglesti/aktivitet og cykelbane” på området rundt om sportspladsen. Holdet håber på at indvie første etape lørdag den 2. september i forbindelse med Det Store Sæbekassebillløb. Malene Christensen og Dorrit Sjølund på det indsatte foto er to af medlemmerne på det hårdtarbejdende indsatshold.
Til LANDSBY STAFETTEN har Skibsted inviteret den kommende Rebild Øst Landsbyklynge til Det Store Sæbekassebilløb den 2. september, med løb for både børn og voksne, medaljer, biludstilling, pølser og sodavand samt ikke mindst cirkus med ”Den Flyvende Kuffert”, – en stor dag er i vente..!