Stemningsfuld musik-gudstjeneste i Gravlev Kirke

Annonce
På søndag, den 20. december, fyldes Gravlev Kirke med lys og stemning, når kirken danner rammen om musikgudstjenesten ”De ni læsninger”. For fjerde gang opføres læsningerne af Den Danske Salmeduo, som får selvskab af lokale oplæsere fra Gravlev og omegn samt musikkerne Hans Esbjerg og Christian Vuust.
Hans Esbjerg spiller klaver og Christian Vuust saxofon og klarinet. Til sammen giver det en jazzet fortolkning af de danske julesalmer, som synges mellem oplæsningerne.
I alt ni forskellige bibeltekster vil blive læst op af Den Danske Salmeduo samt de lokale oplæsere – heraf navnet på gudstjenesten.
Selve traditionen med ”De ni læsninger” stammer fra England. Her har musikgudstjenesten været en tradition siden 1918, hvor den første ”De ni læsninger” blev afholdt i Kings College Chapel i Cambridge.
I England holdes gudstjenesten ”De ni læsninger” juleaftensdag, mens det i Danmark er blevet tradition i dagene op til jul.
Bente Vinther Jensen, [email protected]Reklamelink