Støvring Bridgeklub er klar til en ny sæson

0

Så er der fløjtet op til sæsonstart i Støvring Bridgeklub, med første mødedag i begyndelsen af september. Lige som sidste år har klubben to spilledage om ugen, og det er mandag eftermiddag samt onsdag aften.

Vinderne vinder vin

Som sædvanlig spilles der om vinpræmier, men for mange er det vigtigste dog spillet om regulering af handicap og bronzepoint.  

For nogle år siden blev der nemlig indført et handicapsystem i bridgeklubber, som er medlem af Danmarks Bridgeforbund, svarende til det handicapsystem, der findes i golf og skak. De nye handicap-regler er indført, for at bridgespillerne kan følge deres bridgemæssige niveau. 

Handicappet reguleres efter hver turnering.  Højeste handicap er 52,00 og den spiller, der i Danmark har det laveste handicap, er Mathias Bruun med et handicap på -7.8. Han spiller dog ikke i Støvring Bridgeklub, hvor handicappene svinger mellem 52 og 27,95.    Der er  21.413 medlemmer i

Indkørings-bøvl i Støvring

I sidste sæson havde Støvring Bridgeklub en del bøvl med et nyt system, som Dansk Bridgeforbund havde gennemført, bøvl som blandt andet betød, at resultaterne nogle gange kom sent ud til medlemmerne.  

– Nu tror vi på, at systemet er opdateret, så de begynderproblemer vi havde sidste år er løst, og  resultaterne er tilgængelige inden vi forlader spillelokalet eller i hvert tilfælde, når man kommer hjem, lyder det fra bestyrelsen.

Tilbud om begynderundervisning

I år holder klubben undervisning for begyndere. Heide Lærke Sørensen, som står for undervisningen, fortæller, at der allerede er tilmeldt så mange deltagere, at undervisningen med sikkerhed bliver gennemført. Undervisningen gennemføres i Gravlev i samlingslokalet ”Laden”, som ligger midt i Gravlev by og er let at finde frem til.

– Se evt. klubbens hjemmeside for yderligere info.

Share.

Der er lukket for kommentarer.