Tid til ny bil? Et par ting du skal undersøge før du køber

0

Det er altid meget spændende at købe ny bil. Hvad end det er ens første bil, eller blot en af mange, så er der noget specielt over at få en ny bil. Den behøver ikke nødvendigvis at være købt fra ny, men blot det at skifte bilen ud med noget anderledes og friskt kan være forfriskende.

Biler er også meget dyre i Danmark, fordi vi smider en masse dyre afgifter på, så derfor er det måske endnu mere specielt, fordi det typisk er en større omkostning.

Af lige netop den grund er det derfor vigtigt at man undersøger en række ting før man køber en ny bil. Hvis man er grundig i sin søgen på en ny bil, og ved et eventuelt salg af sin gamle bil, så kan man nemlig slippe afsted en del billigere end først antaget.

Hvad er din gamle bils reelle værdi?

Hvis du allerede har en bil, og dermed skal af med den før du køber en ny, eller i forbindelse med købet, så er det vigtigt at du sætter dig ind i hvad bilen faktisk er værd. ”men hvad er min bil værd?” tænker du måske, for det er nemlig ikke lige til at finde ud af, hvis ikke man har forstand på biler. Der er mange der blot tager hen til bilforhandleren, vælger den bil de gerne vil have, og får ”rabat” ved at indlevere den gamle i bytte. Det er der intet i vejen med, men kender du ikke din gamle bils reelle værdi, så kan du hurtig blive snydt af din forhandler, i troen om at du faktisk laver en god handel.

Heldigvis har vi internettet, som altid kan hjælpe os. Benyt sider som bilbasen.dk, slå din bil op – samme årgang, samme kilometertal og alting. På den måde kan få et hurtigt indblik i, hvad din bil er værd.

Du kan spare mange penge ved at købe en brugt bil

Biler taber utroligt hurtigt værdi, og derfor er det – rent økonomisk – en meget dårlig investering. Så snart du kører ud over forhandlerens dørtrin med en ny bil, så har den allerede tabt mange tusinde kroner. Derfor kan det være en god idé at købe en brugt bil. Med det sagt behøver det ikke at være en decideret gammel bil, eller en meget brugt bil, men blot en bil der har kørt 10-20.000 kilometer, og dermed har kørt de ”dyreste” kilometer af sig. Man får altså stadigvæk følelsen af en ny bil, men den er bare ikke ”sprit ny”.

Share.

Der er lukket for kommentarer.