To gange general- forsamling hos lokale socialdemokrater
Såvel Socialdemokratiet i Rebild Øst som Rebild Midt-Vest har holdt deres årlige generalforsamling.
Rebild MIDT-VEST:
De fremmødte havde en fin aften på Rebildhus, blandt andet med debat og idéudveksling om, hvordan foreningen får flere til at møde frem til arrangementerne i årets løb, fx 1. maj ved den tidligere højskole i Støvring, som også i år vil blive gennemført i samarbejde med SF og Enhedslisten.
Litha Rask genvalgtes som formand og kasserer, lige som Erik Andreasen, Elly Leegaard og Solvejg Simonsen genvalgtes til bestyrelsen. Nyvalgt blev Christian Hegelskjær og Axel Sørensen.
Stor opbakning
Foreløbig er der fundet fire kandidater til byrådsvalget i november, med byrådsmedlem Thøger Kristensen som spidskandidat og desuden Morten Lem, Bruno Nielsen og Frank T. Christiansen.
Endvidere var der fuld opbakning til foreningens regionsrådsmedlem Medzait Ljatifi som fortsat kandidat, og folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen fik ligeledes skulderklap med på vejen som fortsat kandidat og folketingsmedlem.
Rebild ØST:
Socialdemokratiet i Rebild Øst holdt generalforsamling i Medborgerhuset i Terndrup.
I beretningen takkede formand Hanne Kock først og fremmest bestyrelsen for det gode samarbejde i det forgangne år. Aktiviteter som 1. maj i Terndrup, markedet i Bælumhallen og det årlige jule-medlemsmøde. Den politiske del af beretningen gik på den svære situation i Rebild Byråd med 10 grupperinger – hvor det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige flertal i de forskellige sager. Landspolitisk handlede det om samarbejdet med Dansk Folkeparti, hvor der blev givet udtryk for at, ja, vi skal samarbejde bredt i folketinget – men det skal ikke være på bekostning af de klassiske socialdemokratiske mærkesager.
genvalg til Kasserer Søren Nielsen, bestyrelsesmedlemmerne Ole Monrad og André Ellegaard Jensen, samt suppleanterne Stina Toft, Allan Rank og Kathe Piilmann.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om valg af Vagn Flink som foreningens regionsrådskandidat og Flemming Møller Mortensen som folketingskandidat.
Den efterfølgende politiske debat med indlæg fra byråd ved Thøger Kristensen og folketing ved Flemming Møller Mortensen, gav en god debat om bl.a. Ældreområdet.
Deltagerne i generalforsamlingen var glade for tiltagene i Bælum, men samtidig stadig er bekymret for kvaliteten i skolerne, der har medfør både faldende elevtal og antal ansatte.