Tre gode råd til at købe den rette gamer stol

0

Sponsoreret indhold

Som gamer er computeren ens vigtigste arbejdsredskab. Men når man sidder mange timer foran en skærm, er det meget vigtigt, at man også sidder rigtigt. En forkert siddestilling kan nemlig give både ryg-og nakkeskader.

For at få en så god spilleoplevelse som muligt er det derfor nødvendigt at anskaffe sig en god gamer stol. Der er mange stole på markedet, og det kan virke lidt uoverskueligt at finde ud af, hvilken stol man skal vælge.

Derfor kommer der her tre gode og enkle råd til at finde den rigtige gamer stol.

Råd 1: Funktion

En dårlig stol kan give forskellige følgeskader. Sidder du ikke godt, går det ud over din koncentration. I gaming kan en dårlig siddestilling gøre forskellen mellem sejr eller nederlag.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke funktioner din gamer stol har. En god siddestilling er alfa og omega, og derfor er det vigtigt, at stolen er funktionel.

En af de vigtigste funktioner er justerbare ryg-og armlæn. Justerbare armlæn sikrer en komfortabel armstilling og forhindrer museskader. En justerbar ryg betyder, at du kan læne stolen tilbage og hvile ryggen, mens du spiller.

Andre vigtige funktioner er gode hjul, og at stolen kan justeres i højden. Til nogle gamer stole kan man købe ekstra tilbehør så som lænde-og rygpuder. Sørg dog altid for at stolen er udstyret med en god nakkestøtte.

Råd 2: Vægt

Både din højde og drøjde har betydning for hvilken stol, der vil passe dig bedst. Derfor er det vigtigt at tjekke, hvor mange kilo stolen er bygget til at kunne klare.

Køber du en stol, som ikke er beregnet til din vægt, vil den ikke aflaste din krop optimalt. Det samme gælder med højden på ryglænet.

Hvis du ikke er særlig høj, skal du være opmærksom på at købe en lidt lavere gamer stol. Omvendt skal du som høj gå efter en stol med langt ryglæn. På den måde sikrer du dig, at stolen er komfortabel og giver din ryg den bedst mulige støtte.

Råd 3: materiale

Sidst men ikke mindst er det væsentligt at finde en stol i et materiale, der er komfortabelt. Der findes mange forskellige materialer, men ikke alle er lige velegnede til gaming, hvor man sidder mange timer ad gangen. De bedste gamer stole er som regel lavet i PU-læder eller mesh.

Det mest anvendte materiale er PU-læder. PU-læder er en form for imiteret læder, som er super nemt at vedligeholde. Hvis du spilder, kan stolen nemt tørres af, og der kommer ingen grimme skjolder. PU-læder ser også godt ud, og det er både blødt og komfortabelt at sidde i.

Men når spillet er spændende og blodtrykket stiger, kommer der måske også gang i svedproduktionen. Er du én af dem, der let får det varmt, når du gamer, er en stol i et mere åndbart materiale som mesh måske et bedre valg til dig.

Og hvis du ikke kan beslutte dig, kan du vælge en stol med en kombination af mesh og PU-læder.

 

 

 

 

Share.

Der er lukket for kommentarer.